1998 Sölden, Østrig (jan.)

Alle gode gange 3

Eller er det nu er tradition, der fortsætter så længe jeg selv kan spænde mine skistøvler ? Lad os ikke tænke på det lige nu, men glæde os til næste SKI Jan-tour

2. – 8. januar 1998 Sölden, Østrig

Endelig har DSB og DB fået udskiftet deres gamle udslidte sovevogne, så EuroNight Hans Chr. Andersen venter os på hovedbanegården den 2. januar 1998, til planmæssig afgang kl. 18:48. Skal vi sige 17:30 under “Uret” – bare så vi kan få sagt pænt farvel til familien.

EuroNight kører under tunellen (altså over Fyn) så vi mister vores TaxFree-shopping, men mon ikke der findes lidt indkøbsmuligheder på Hovedbanegården. Til gengæld har vi samme kupé helt frem til Innsbruck, hvortil vi kommer lørdag formiddag kl. 11:40. 12:01 går det videre til Otztal, hvortil vi ankommer 12:42. Det sidste stykke til Sølden sker med bus eller taxi, så jeg forventer at vi vil være på hotellet kl. 13:30 – mon ikke vi når et par opvarmningsture ? Jeg vedlægger en DSB-brochure på EuroNight-toget – og jeg har bestilt Double Comfort sovekupe” til os 2 alene.

Vi er som nævnt fremme lørdag den 3. januar i Sølden, og vi skal bo på Hotel Garni Post. Her har jeg booket en “Exclusive-værelse” til os. Du kan læse lidt om det (spørg far – han kan “oversætte” alle de fine symboler) på side 8 og side 28 i vedlagte brochure. Gem den lige, da det er den eneste jeg har.

Og så har vi hele søndagen, hele mandagen og hele tirsdagen til at finde ud af, om alle de der tidligere har været i Sølden er fulde af løgn, eller om Sølden simpelthen bare er et kanongodt skisportssted.

Hjemad er lidt mere problematisk – altså med hensyn til togturen. P.t. melder DB udsolgt fra Innsbruck til München med et direkte tog, men vi står på venteliste. Lige nu har jeg reserveret fra Otztal kl. 14:55 om onsdagen (den 7. januar), d.v.s. at vi skal tage fra Sølden omkring kl. 14:00. Så vi kan altså – som vi plejer – brænde den sidste energi af onsdag formiddag på pisterne.

Med denne “bumleforbindelse” skal vi skifte i Kufstein og i München, og ydermere skal vi faktisk med S-tog fra München Ost til München Hovedbanegård. Men med tanke om, at toget fra München igen er EuroNight Hans Chr. Andersen, der igennem natten kører os til Københavns Hovedbanegård, klarer vi jo nok ærterne.

Går alt vel – og hvorfor skulle det ikke gøre det – er vi tilbage i København den 8. januar kl. 9:58. (Så kan du vist lige nå i skole Il l – jeg skal i hvert fald på arbejde, så vi må slutte vores drenge-skitur “under uret” igen.

Jeg glæder mig rigtig meget.

Mange kærlige hilsener

Jan

Dagbog

Teksterne omkredset af “” er fra Christophers dagbog.

2. januar 1998 

“McDonald’s – over at købe slik – gik ned på perronen, og der var ikke noget tog. Vi gik frem og tilbage mellem spor 7 og spor 5. Vi sluttede ved spor 7 og kom med et tog kun for os.

Så kørte vi til Odense ca. 1/2 time forsinket.

Vi kørte med H.C. Andersen – hvad gør man ellers fra Odense. Dagens historie-undervisning.”

“Vi fik lidt af et chok, for vores værelse var kun 180 X 130, men der var det hele. Sofa for to, to klapborde og en håndvask, og så lugtede det hele dejligt nyt.”

Ski var der ikke plads til, så de måtte stå ude på gangen. Jan måtte love nye ski, hvis de blev stjålet i løbet af natten. Men det gjorde de heldigvis (for Jan) ikke.

2. og 3. januar 1998

Vi gik i togbistroen, men udvalget var meget begrænset – det blev til 4 æggesandwich.

Så fik vi redt seng og pludselig var værelset blevet 70 cm bredere, så vi kunne begge ligge udstrakt.

Jo, nu var vi skam på skiferie.

Togstewardessen (et alt for pænt ord for den noget uvenlige 120 kg’s 140 cm Frau Zug) havde truet med morgenmad kl. 07:30, så naturligvis stod vi op kl. 07:15.

Med ak, der gik over en time, og morgenmaden vil vi ikke spilde papir på at beskrive i vores dagbog.

München blev nået kl. 09:20 – så nu var vi igen lige på tidstabellen. Fedt mand, skal vi bare stå på ski i dag ?

Økonomiske – som vi nu var – tog vi bussen fra Örztal til Sölden.

Lidt af en omvej – og over 1 times spildtid – og så stod vi af bussen for tidligt, så vi måtte gå igennem det meste af byen.

Vi fandt Hotel Garni Post – fedt hotel.

Hurtig udpakning, og vi var skiklar kl. 14:30. Øjnene kunne se lækre skibakker, og næsen kunne føre os til nærmeste skipass-salgsted. Vi ventede 5 minutter, for så var resten af dagen gratis, og vi nåede da 3 lækre nedløb inden lifterne lukkede.

Skibukserne var spændt for hårdt, så Christophers underbukser var blevet omformet til G-streng.

Jan provianterede mens Christopher gik i karbad.

“Vi har været i sauna og solarium og vi hygged. Den første dag på ski var noget af en prøvelse, men det gik. Vi tog det stille og roligt, som vi altid gør.”

Aftensmenuen stod på Wienersnitzel (vi var jo i Østrig), og desserten blev Heise Chockolade på hotellet.

Og aftenen sluttede med gymnastik – jo vi var skam flyvende.

4. januar 1998

Skæbnen målle have stillet Christophers vækkeur (for det var I hvert fald ikke ham selv), for det startede med at ringe kl. 06:00. Jan insisterede på, at vi skulle have morgenmad, og at han altså ikke ville gå op af skibakkerne, så vi kunne jo lige så godt sove en time til.

Vores drøm var gået i opfyldelse : Det havde sneet kraftigt hele natten, og nu skinnede solen fra en skyfri himmel. PERFEKT.

“Vi var ude og løbe offpiste og sorte løjper, og en hel masse andre ting. Vi løb i fliestrøjer, det var bare superlækkert. Vi var på chokoladebar for første gang på Jan Tours. Vi fik gullachsuppe og en Cola og en øl.

Vi var så heldige, at vi løb helt oppe fra toppen af bjerget og helt ned i dalen på en nyprepareret løjpe. Det var bare lækkert.”

5. januar 1998

Vi skulle naturligvis prove alle løjper, og en af de længste førte os fra toppen ned til den ene af de store gondoler.

Surt show ………., da vi kom ned var gondolen netop stoppet, og efter ca. 10 minutters venten, fik vi beskeden : Den er kaput – og vi ved ikke hvornår vi får den i gang igen.

Vi måtte så gå igennem hele Sölden ned til den anden store gondol – og med på vejen stoppede vi forbi hotellet, da jeg var ved at omkomme af varme.

Frokosten blev på ny gullashsuppe – og vores “gamle” tradition med at Christopher tog en egen mindre pistetur alene, mens Jan nød maden, øllen og en kop kaffe, blev genindført.

Et megastyrt for Christopher stoppede skiløbet kl. 15:15, og sportsforretningen fik solgt 2 par nye solbriller.

Aftensmaden stod på 2 store bøffer, som måske var en smule for røde. Men de mættede, og den planlagte kæmpeis til dessert blev aflyst.

6. januar 1998

Dagens opvarmning blev gennemført på et par velvalgte røde pister, og resten af dagen blev primært anvendt på mørkerøde og sorte pister.

Pist rød 18 måtte fejlagtigt være ommalet, for pisten burde (efter vores opfattelse) have været “mørksort”.

Rød 1 efterfulgt af sort 20 i stormvejr gav næsten forfrysninger, så vi måtte tilbage til hotellet for at få noget mere varm tøj på.

Jan havde et frontalt sammenstød, men heldigvis kom ingen noget til — det så bare totalt kikset ud, at se to skiløbere komme ned af samme pist med store flotte sving, og så på et tidspunkt svinge mod hinanden. Smak sagde det — men begge blev stående — og snart grinede vi alle.

Dagen sluttede med sneboldkamp og vaskere.

7. januar 1998

Morgenen startede med ny form for opvarmning : Vi måtte halse af sted efter skibussen.

Vi skulle jo nå det hele — dagen var jo sidste dag, så der var ingen tid at spilde.

Vi fik købt en Snyder-trøje til Christopher, så var der jo også et minde med hjem.

Formiddagschokolade blev indtaget sammen med frokostgullachsuppen, så var de ting ligesom klaret på en gang.

Og så fik Christopher lokket Jan op på en sort pukkelpist død og pine for Jan, som måtte klare nedfarten med nogle store herresving.

Utroligt at vi nåede at få pakket — vi skulle jo nok være stoppet 1/2 time tidligere.

Taxi var bestilt til kl. 14:00, og da receptionisten ringede op, besvarede Christopher kaldet på både engelsk og tysk. Ja, så fik vi jo også klaret sprogundervisningen.

Sidste notat til dagbogen : En “ægte” posedame i München. “Hvor har vi det godt. Vi har tøj, vi får mad, og så ta’r vi på skiferie”.

8. januar 1998

09:58 den 8. januar 1998 rullede vi ind på perron 1 på Københavns Hovedbanegård. Endnu en dejlig skitur — måske endda den bedste til dato — havde Christopher og Jan haft.

– og så var det jo bare en forlænget weekend !