2011 (Syd)jyske fjorde

Mens vi venter på Rasmus

Der står fredag 15. juli 2011 klokken 10:30 på PC’ens display, og vedhæftede billede er taget for 10 minutter siden. Nej, iPhonens kamera fejler ikke noget – det er sgu bare mørkt. Næsten som en solformørkelse. Men det regner ikke. Mystisk. I Kolding og omegn har det regnet siden tidligt onsdag morgen. Nu må kondenseringen af vanddamp i skyerne i troposfæren over Kolding da snart høre op. OK – nu er kalechen oppe igen – og det regner.

Sommeren startede helt præcist torsdag den 7. juli kl. 11:55, da jeg fik resultatet af seneste blodprøve og en lettere fysisk kontrol af de ædlere dele. På ny fik jeg en klar besked fra ‘lægevidenskaben’ – “vi fik taget din prostatakræft i tide – der er ingen tegn på, at kræften skulle have bredt sig”. Datoen 7. juli var præcis 1-årsdagen for operationen og mit 3. kontrolbesøg. Selv om svaret var som forventet, blev jeg meget glad og lettet. Perioden mellem at få taget blodprøve og mødet med lægen er noget belastende. I den periode er ‘kræft’ ikke bare noget, jeg tænker på, det er noget, Anette og jeg taler en del om.

Jeg fik heldigvis gjort tanker til handling denne torsdag. Også forud for de tidligere kontrolbesøg havde jeg tænkt at købe en stor æske chokolade og bringe den op på afdelingen på 23. etage for at udtrykke min taknemmelighed for deres omsorgsfuldhed og så selvfølgelig for deres professionelle kompetencer. Hver gang er jeg blevet så overvældet af kontrolbesøget hos lægen, at jeg er stormet ned i bilen, ringet til Anette, Tina og storebror og skyndt mig væk fra hospitalet. Nu tog jeg målrettet elevatoren ned til hall’en, købte den største æske chokolade og op med elevatoren til 23.

Gensynet til opholdsrummet ved indgangen til afdelingen var noget speciel. Midaldrene mænd i hospitalsklædedragt og ‘taskedamer’. Men mærkelig nok ingen alarmer, der bimlede og bamlede. Har de mon slukket for anlægget, så de kan passe deres arbejde systematisk og effektivt? Jeg hilste og havde givet et smil og mod receptionen en gang, der enten lignede en dødsdømt, der lige var blevet benådet, eller en smækforelsket, der skulle ind og fri til en af sygeplejerskene.

Der var ‘fagligt møde’ blandt sygeplejerskene, så en af lægerne henvendte sig til mig. Jeg fortalte om årsagen til mit visit og gav ham chokoladeæsken. Det var givet ikke noget, han havde en større rutine i. “Hvilket navn må jeg skrive?”, fremstammede han. “Du kan bare skrive “en taknemmelig patient””, svarede jeg, smilte over hen femøren, ønskede alle en rigtig god sommer og smuttede ud igen. En super god følelse ned i elevatoren og hen til bilen. Min stemme gik næsten i overgang, da jeg ringede til Anette, Tina og storebror.

Resten af torsdagen og fredagen – ja, fredag var gået hen og blevet arbejdsdag – selv tennis blev aflyst – blev anvendt intensivt til at få lukket så mange opgaver som muligt.Og det gik, som det er gået de sidste 30 år – vi blev n æ s t e n færdige. De sidste opgaver må så afsluttes på distancen – men med iPhone, iPad og PC på lokale netværk eller 3G går det jo også ganske udmærket. Fredagen sluttede med en god tradition – Inge og Marius til sommerferiemiddag. Bøffer på grillen, traditions-pølsen og masser af klogevand. Ferien var nu rigtig begyndt.

Lørdag formiddag var Rasmus, Tina og Bo forbi med Rasmus’ ferietøj – så skulle han ikke have så meget med, når han her i dag kommer alene med toget til Kolding. Senere kom Philip og ‘overtog’ huset. Andrea, Maria og Philip flytter ind på Bregnevej. Så er huset under opsyn – og familien får ‘testet’ livet med ‘hus og have’. Efter en lynvisit hos ‘farmor’ på Roskildevej styrede vi LandCruiseren mod Juelsminde, hvor Else og Bjarne havde afsluttet deres sejlerferie i Anderstina.

Vi var fremme ved 18-tiden, men vi synes umiddelbart at have efterladt solen bag os på Sjælland. Det tegnede ikke for godt. Der gik da heller ikke meget mere end ½ time, før det begyndte at regne – og det fortsatte det med hele aftenen. Nå, pyt. Vi installerede os i Anderstina og gik på “På havnen” og nød stegt ål med hvide kartofler og persillesovs. Hertil øl og snaps. Jo, ferie med hele molevitten.

Søndag morgen skinnede solen fra en skyfri himmel og vinden var frisk fra vest. Sådan skal det være – og jo perfekt, når første destination var programmeret til Vejle. En fantastisk smuk tur rundt om Bjørnsknude og ind gennem Vejle Fjord. Hvor mange gange har jeg ikke kørt over Vejlefjordbroen og drømt om at sejle ind gennem fjorden?

Nu var drømmen virkelighed – og virkeligheden var faktisk smukkere end drømmen.

Jeg kunne jo næsten ikke vente til næste morgen, for at opleve det hele én gang til.

Igen en solfyldt dag – og nu stort set uden vind.

I hvert fald til vi kom helt ud af fjorden.

Så kom der lidt vind og vi kunne sejle på sejl indtil omkring Strib, hvor Lillebælt begynder at blive en smal, urolig søslange. Endnu en fascinerende gennemsejling af Lillebælt ved den ‘nye’ Lillebæltsbro. En modstrøm der var på omkring 5 knob gjorde det helt nødvendigt med ‘jerngenuaen’.

Dagens sejllads sluttede ved Kongebro Havn, Middelfart. Nogle af jer kender måske Kongebrogården – et 5-stjernet Comwell-hotel. Med sejladsen gennem Vejle Fjord og Lillebælt, vores ‘kongeplads’ i havnen, ‘færgen’ Anderstina og ‘kahyts’es (Anettes sejlerkælenavn) lækre omelet var det en 5-stjernet feriedag.

5-døgs-udsigten – og besses ønske om at tage til Kolding og blive der indtil i dag, fredag – fik os tidligt af sted tirsdag. Stort set ingen vind og næsten skyfrit. Rigtigt sejlervejr for ‘kahyts’. Så godt at hun ‘frivilligt’ gik med til endnu en gang ‘mand over bord’. Og endnu en gang blev jeg – i form af vores redningskrans – reddet op af ‘kahyts’ efter at jeg var faldet over bord. Betryggende øvelse – både for ‘kahyts’ og mig. ‘Kahyts’ havde faktisk så meget overskud, at vi efter en helt fuldendt fortøjring, inkl. land-elstik, rent faktisk flyttede os til en anden og bedre beliggende plads. Vi vidste jo, at vi skulle blive her til i morgen, lørdag, og vi vidste desværre også, at det skulle blive storm og regn. Så en plads helt inde i bunden af havnen gav maksimal læ og kortest afstand til toiletfaciliteter – og restaurant 🙂

Regnen kom som nævnt tidligt onsdag morgen – og er først stoppet for kort tid siden. Else og Bjarne kom forbi til frokost – og heldigvis kom de med solen. Desværre er de nu smuttet igen – og det samme er solen.

Besses kærlighed og morfars dreng

Vi var på Kolding Station 1/2 time før planmæssig ankomst af IC957 fra København. Havde det stået til besse, så havde vi været der 1 time før. Tænk sig hvis nu toget kom for tidligt og Rasmus kom før os! Jeg opgav på forhånd at forklare besse om det danske banesystem og om DBSs rettidighed. Men jeg holdt stædigt på, at jeg skulle sende sommerhilsen inden vi gik. I ægteskabets hellige navn blev kompromisset altså nævnte halve time, hvortil kom DSBs sædvanlige forsinkelse på 10 minutter.

De ca. 20 minutters gang fra stationen til lystbådehavnen blev brugt til ‘røverhistorier’ fra togturen og så planlægning af aftenhygge og de kommende dages sejladser. Han var i topform. Så 3 lykkelige bamjulefiser slentrede afsted hånd i hånd. Ved ankomsten til Anderstina fik han sin første store udfordring. “Vil du sove i forhytten og have den som dit eget værelse, eller vil du sove nede i agterkahytten sammen med os?”

Hans overvejelser varede ca. 1 sekund – jeg sover sammen med jer. Besse strålede om kap med den nedgående aftensol.

Idyllen ved den smukke udsejling lørdag (16.07.11) gennem Kolding Fjord blev noget forstyrret af det faktum, at vores bovpropel var i udu.

For de ikke indviede kan det oplyses, at bovpropellen bruges til at styre stævnen (et ‘søfartsudtryk’ for forenden) sidelæns, når farten på skibet er for lille til, at det er roret, der styrer retningen af hele skibet. Altså når der ikke er ‘styrefart’ vil roret alene påvirke agter (udtryk for bagenden). Lav fart har man ved havnemanøvrer og særligt når der skal lægges til kajs – også ved såkaldte ‘pælepladser’, hvor skibet sejles ind mellem to pæle og fortøjes agter hertil.

Allerede da vi gik fra kaj i Kolding konstaterede jeg, at bovpropellen var ‘helt død’, men er hurtigt tilbageblik på de seneste 3 ½ døgn i Kolding Lystbådehavn afværgede enhver trang til at droppe udsejling og afventning af en bådreperatør mandag. Vi har jo før sejlet uden bovpropel – også i Anderstina II.

Vejret var OK – men nu var vi jo også efter næsten 3 dages regnvejr temmelig taknemmelige for, at det i det mindste var tørvejr. Og den planlagte sejllads gik på under 10 sømil (1 sømil er lig 1.851 m) ud af fjorden til Skærbæk. Men inden vi var kommet halvvejen begyndte det at ‘lufte’ rimeligt kraftigt, og tankerne om vores ‘parkering’ i Skærbæk blev mere og mere forstyrrende for en ellers god sejloplevelse. Rasmus var da heldigvis uvidende – ikke om at bovpropellen var i udu, men om konsekvenserne heraf – og han ‘dansede’ rundt på dækket i højt humør.

Da vi nåede Skærbæk havn sagde vindmåleren 11 m/sek, og jeg måtte konstatere, at de yderste havnepladser ikke havde meget læ, men at de til gengæld ved rimelige enkle at sejle ind til – uden bovpropel. Jeg fik gjort lidt regning uden vært – for selv om vi kom fint ind, og vi fik fortøjninger på både for og agter, så måtte vi kæmpe godt en halv time inden båden lå korrekt fortøjret. Men I Guder hvor var vandet uroligt. Ja, ‘kahyts’ blev faktisk lidt søsyg blot ved at opholde sig i cockpittet selv efter fuld fortøjring. Det var lidt ‘pest eller kolera’. Skulle vi forblive på denne urolige plads og ‘hoppe og danse’ indtil vinden lagde sig (uvist hvornår ifølge DMI), eller skulle vi igen tage kampen op og sejle længere ind i lystbådehavnen. Det sidste havde den fordel, at der var betydeligt mere roligt vand, men den ulempe at det igen krævede både held og godt kendskab til Anderstina’s ‘bevægelser’ for at komme rigtigt ind på en af de inderste pælepladser. En velfortjent formiddagsøl blev indtaget vuggende, som om vi sad i vikingeskibene i Tivoli.

Uvidende og uforstående over for den kommende halve times strabadser valgte ‘kahyts’, at vi skulle flytte plads. Rasmus valgte klogeligt at gå fra borde, inden vi forlod den første plads – og han beskuede vores ‘kamp’ med først at bakse båden ud fra den meget urolige plads og dernæst at få den vel fortøjret på den mere rolige plads i inderhavnen. ‘Kahyts’ måtte i første omgang ofre bådhagen, da den kraftige sidevind gjorde det umuligt for hende at holde stævnen ‘lige’ ved at holde fast i en fortøjningsline. I første omgang var jeg jo noget skuffet over, at hun ikke kunne styre 11 m/sek-vind mod det 8 tons tunge skib, men efter at have set på diverse blå mærker og blodsprængninger, måtte jeg erkende, at hun godt nok er en sej tøs. Men blop – i karet med bådshagen – og en endnu større udfordring for skipper uden bovpropel. Heldigvis var det værste nu overstået. Vi kom fint fri af pladsen og sejlede stille og roligt ind i inderhavnen. Her blev Anderstina igen med lidt held og snilde (og lidt hjælp fra en ‘nabo’, der tog i mod fortøjningerne på land) ‘parkeret’ fint ved en pæleplads. Og hvilken plads – vindstyrken sagde forsat 11 m/sek i toppen af masten, men vi var nu bag et større stendige, så vandet var stort set helt roligt.

Kalechen røg op og ned de følgende 6 timer i takt med de fortsat indrullende regnbyger. Men byger er nu en gang meget bedre end konstant regn. Et kik mod vindretningen og der er ‘hul’ i skyerne – og dermed stop i regnen. Man bliver jo hurtig taknemmelig for et solstrejf. ‘Kahyts’ serverede bøffer og Jensens-Bøfhus-sauce – og vi råhyggede hele aftenen med ‘Lærkevej’ på TV2 og ‘Farmarama’ på PC’en. Aftenen sluttede meget sent – særligt sent for Rasmus, der havde DVD-afspilleren med i seng. Han var den sidste, der sov.

Søndag var ikke noget af stå op til. Det øsede ned. Så formiddagen var ‘indendørs’ hygge med computerspil. Både besse og morfar blev nu medlemmer af ‘Farmarama’, og der bliver sået og høstet marker, fodret dyr og muet ud. Endelig stoppede regnen og vi havde faktisk en rigtig god eftermiddag og aften. ‘Kahyts’ serverede tunfrikadeller – vild succes. Og min kombinerede stædighed og nysgerrighed fik mirakuløst bovpropellen til igen at fungere. Både godt og ondt. Godt selvfølgelig at den ny synes at fungere og dermed gøre havnemanøvrerne mere overskuedelige igen, men ondt fordi jeg rent faktisk ikke forstår, hvad der forårsager, at den går i udu. Jeg adskilte en stor del af den elektriske tilslutning til bovpropellen og satte strøm til uden om diverse sikringer – og vupti, så fungerede den. OK – selvfølgelig – de var jo en af de to sikringer, der var gået. Hvor svært kan det være? Nu skulle jeg så bare finde ud af hvilken af de to. Først den ene på igen – den fungerede fortsat. Så den anden på igen – den fungerede fortsat. Nu var det hele samlet som før – og nu fungerede den. Det overstiger altså min tekniske forståen. Men virker gør den – og den fokuserer jeg så på nu.

Mandag stak vi så videre sydpå – destination Årøsund. Hvor ligger så Årøsund? Lige over for Årø – selvfølgelig. Men hvor ligger Årø? Ja, rigtigt – over for Årøsund. Nåh, lad mig hjælpe lidt. Sønderjylland – Haderslev – ved udmundingen af Haderslev Fjord. Sådan ret lige over for Assens – på Jyllands-siden. En dejlig sejltur – synes Rasmus og morfar. Besse var derimod ikke særligt begejstret. Ikke så meget fordi det blæste 10 m/sek eller fordi bølgerne var ‘3 meter høje’, men fordi Rasmus synes det var mega fedt at ‘danse’ rundt på dækket og stå helt fremme i forstavnen og lege sørøver. Han fik lov at ‘rase ud’ i 10 – 15 minutter, hvorefter han blev lokket ned i cockpittet til slik og sodavand. Så var besse igen mere rolig. Efter 1½ times Victor Vandorm gik gassen af matrosen, og han fik sig en god formiddagslur i cockpittet.

Årøsund er hjemsted for tante Ellen (hustru til morbror Thorkild – olderfarmor Solveigs lillebror, som nu er hedengangen).

Ingen sejllads ned gennem Lillebælt uden et holdt i Årøsund. Barndomsminderne vælter frem, hver gang jeg sejler ned gennem Årøsund og går ned forbi badehotellet til tante Ellen.

Et kort ophold i de heftige regnbyger blev da også brugt til visit hos tante Ellen – og vi blev med stort smil trakteret med øl, sodavand og slik. En kort update på livet for fætter Leif, fætter Gert, fætter Ole og kusine Kirsten – og så tilbage til Anderstina. Og hvor spiser man så i en ægte, sønderjysk fiskerby som Årøsund? Asian Fiskerestaurant. Og hvad spiser man så i en ægte, sønderjysk fiskerby som Årøsund? Peking And, HotWings og forårsruller.

Næste destination var planlagt til Haderslev – i bunden af Haderslev Fjord. En meget smuk fjord – ja, vel reelt den smukkeste sejllads vi til dato har haft. Spændende og smukt i skærgården (både Øst- og Vestsverige), men de grønne marker skrånende op fra fjorden og så langt øjet rækker, tætte skovstrækninger og så totalistandsatte ‘lystgårde’ på sydvendte jorde lige ned til fjorden giver altså svenskerne baghjul. Man kunne blive helt salig. Hvis det ikke lå så helvedes langt fra København, ville det være et oplagt sted for vores OldeKolde. Besses nydelse begyndte lidt længere inde i fjorden, da jeg tog sejlene ned og fortsatte på ‘jerngenuaen’. Det ødelagde så lidt af den fredelige idyl – men til gengæld kunne jeg glæde mig over besses glade smil.

Rasmus havde spottet, at vi nærmede os en ‘storby’, så dermed også chancen for en legetøjsforretning. Tålmodigheden holdt til 500 meter før legetøjsforretningen – men Indiana Jones II til hans Nintendo og Legos Hackwets Hus i Harry Potter-serien fik dog humøret tilbage. Og så var det jo faktisk også ligegyldigt, at det regnede hele aftenen, for Hackwets Hus skulle jo bygges. Rasmus er ‘verdensmester’ i at samle Lego – pakker for børn i aldersgruppen 9 – 14 år samles uden nogen form for hjælp. Men hvad var du det? – der manglede 2 klodser. Et ganske kort øjeblik havde jeg min tvivl – men dybt uretfærdigt – knægten havde styr på hver en brik. Så det var ind på Legos hjemmeside og ‘anmelde’ den mangelfulde legoæske. Imponerende – 2 undskyldende mails tilbage inden for 10 minutter. OK – ‘automails’ – men ‘redigeret’ som ‘personlige mails’, der undskyldte manglerne og lovet fremsendelse inden for 10 dage til hjemmeadressen.

Jeg glædede mig hele aftenen og natten til ‘retursejladsen’ ud af Haderslev Fjord – og nye, smukke facetter blev opdaget på udturen. Vi sejlede til Årø, og heldigvis ankom vi forholdsvis tidligt, så vi fik en fin ‘pæleplads’ i ‘bunden’ af havnen. Øen – og dermed havnen – er åbenbart meget populær blandt både lystsejlede og større skonneter, så sidst på eftermiddagen var havnen totalt fyldt. Vi sightseede øen rundt i en lejet golfbil – verdensklasse. Og efter at Rasmus og jeg havde været en tur på stranden – og i vandet !!! – stod menuen på stegt flæsk i havnekiosken. Som på alle skilte og anvisninger skrives der både på dansk og på tysk – og stegt flæsk på tysk hedder “Paniertes Schweinefleisch”. Nej, vel? Men tyskerne fik, hvad de bestilte. Og vi fik det samme som tyskerne.

Fra Årø gik turen syd om øen og mod Assens. Ved et planlagt kursskifte syd for Årø skulle vi ‘bomme’ (storsejlet skifter side i medvind), men bomningen var mere end det efterhånden lidt ældre grej kunne klare. Et ‘frølår’, som holder storsejlskødet, brød sammen ved bomningen og herudover gik skødet i udu i selve blokken, der virker som et taljesystem. Lidt udfordrende – men absolut ingen panik. Jeg fik fastgjort skødet på lidt Storm P – vis og vi fortsatte for fuld sejlføring mod Assens. I god tid fik vi taget storsejlet ned og rullet genuaen ind, så de sidste 20 minutter af turen foregik med ‘jerngenuaen’ (Volvo Penta).

Endnu en ‘storby’ og endnu en legetøjsforretning. Rasmus underholdte ekspedienten med alle de Lego-pakker, som forretningen IKKE havde. Men heldigvis var der da en Atlantis Lego (ældre model), som Rasmus ikke havde derhjemme. Vi forkælede os med sen frokost på Pizzarestaurant, inden vi vendte tilbage til marinaen, hvor der blev hygget med Nintendo, Lego og Famarama. Efter badet gik vi tilbage til centrum, hvor vi i biffen så KongFu Panter II. Det skulle blive sen aftensmad – klokken var ca. halv ti – men grillen på havnen var stoppet med at tilberede mad. De solgte kun is efter klokken 21. Heldigvis havde grillpasseren bagt flere pizza’er til hele børneflokken, end de kunne spise, så vi fik stukket en gratis pizza med hjem sammen med en stor softice til Rasmus.

Fredag var det igen øsende regnvejr fra morgenstunden, men vi havde heldigvis planlagt ikke at skulle sejle den dag. Tina og Bo ville nemlig komme til Assens om aftenen. Rasmus hyggede nede om læ – fortsat iført nattøj – til langt ud på eftermiddagen. Kun tilsagn om endnu et besøg i legetøjsforretningen fik ham i tøjet – og dernæst i regntøj og gummistøvler – så vi trodsede regnvejret og fik endnu en StarWars-Lego-ting til samlingen. Forkælet? – Nej overhovedet ikke. Totalt spoleret.

Vi havde bestilt bord på havnens restaurant Willemoes, og store bøffer blev indtaget kl. 20:30, da Tina og Bo endelig nåede frem. Stor gensynsglæde – både hos Rasmus, mor og far. Rasmus råhyggede med ‘røverhistorier’ fra ugens oplevelser og mor og far skiftedes til at kæle og kramme. Jeg tror faktisk, de havde savnet ham 🙂

Svigersønnen er ikke vild med bølger – han bliver desværre meget let søsyg – så jeg forsøgte at hælde en god flaske rødvin på ham, så han kunne abstrahere fra den sene aftens og nats udfordring. Det blæste ’10 pelikaner’ og Anderstina lå godt nok uroligt. ‘Operationen’ mislykkedes – så vi var kun lige kommet ombord, da han kastede sig på en køje nede om læ midtskibs og gemte hovedet ned i madrassen. Vi andre hyggede en times tid i cockpittet, inden vi alle gik til køjs i ‘høj søgang’.

Jeg havde godt nok bange anelser, da jeg midt på natten hørte svigersønnen rumstere midtskibs, men det var dog kun for et kort toiletbesøg og så tilbage i sengen. Jeg troede sgu, han ville forlade skibet og sove resten af natten i bilen.

Lørdag morgen var det heldigvis løjet lidt af, så vi alle kunne nyde morgenmaden i cockpittet. Desværre regnede det fortsat, så vi måtte lukke til med agterkalechen. Det giver jo lidt ‘klaus’ med 5 personer.

Fredag aften var min computer gået i udu, så efter fælles ønske tog vi alle 5 en ‘udflugt’ i LandCruiseren (som Tina og Bo var kørende i) til Odense, for at ose lidt på gågaden (Anette mente, vi havde aftalt, hun skulle ‘powershoppe’), spise en god frokost – og så købe en MacBook Pro til mig 🙂

Tilbage til Assens – og farvel til familien Stampe. Det blev godt nok stille. Ingen der kaldte besse eller morfar – ingen der fjollede rundt og skabte smil og glade oplevelser. Vi var blevet afhængige. Nu sad vi med abstinenser – og beuatyboksen blev tappet adskillige gange. OK – jeg havde fået nyt legetøj. Så det blev sent – rigtig sent – inden jeg slukkede min nye MacBook Pro og krøb til køjs.

Måske skal vi alligevel have sommer?

Det regnede og blæste fortsat søndag, så besse havde besluttet sig for endnu en dag i Assens. Jeg ‘investerede’ i en frokost på restaurant Willemoes og en kort indkøbstur i SuperBrugsen. Så var der plus på kontoen – og jeg kunne fordybe mig i OS X’s fortræffeligheder (styresystem på Mac) – selv om det godt nok er noget af en omvæltning fra Windows.

Mandag (26.07.11) er vi så endeligt sejlet fra Assens – og til Dyrvig, som ligger i en fantastisk smuk vig i den nordvestlige del af Als. Vinden har været jævn og der har kun været begrænset med bølger, så besse, som nu igen er blevet ‘kahyts’, har nydt sejladsen. Skyerne har minsandten skilt sig lidt fra hinanden – og SOLEN har tittet frem. Måske skal vi alligevel have sommer?

Hvad skete der? Hvad gik galt? Vi havde en seneftermiddag og aften i vindstille og solskin!!! Kahyts serverede lasagne og vi nød den smukke idyl i Dyrvig. Blæsevejret var glemt. Regnvejret var glemt. Hvem sagde, at korttidshukommelsen forsvinder med indtagelse af rødvin?

Familien Svane lagde turen forbi – og hvæsede protesterende, da jeg ville fotografere i stedet for at kaste Anton Berg chokolade eller ostepops ned til aftenhyggen i karet.

Morgenstunden havde guld i mund – sol fra en skyfri himmel og ingen vind. Vi måtte bruge motor for at komme ud af vigen, men herefter lod vi sejlene klare resten af turen til Åbenrå. De første 5 såmil i et mildest talt adstadigt tempo på omkring 2 knob, men dernæst ‘fart over feltet’ – ja, 4 – 5 knob ind gennem Åbenrå Fjord.

Mindre skibe måtte vige for ‘færgen’.

Skyerne holdt sig pænt på afstand, så for fuld sejlføring med 3 m/sek-vind agten anduvede vi Åbenrå.

Hvilken herlig sejllads.

På nordsiden af fjorden – med panoramavue mod syd – betragtede vi asylcentret og SF’s herberg for hjemløse i Åbenrå.

Herefter gik turen fra Åbenrå og til Sønderborg. Let vind fra nordøst gav ‘bidevind’ ud af fjorden, så sejlene fik lidt hjælp af jerngenuaen, indtil vi næsten ude af fjorden kunne ændre kurs til en mere sydlig retning.

Lige som det gik allerbedst skete det noget meget underligt. Inden for 2 minutter ‘forsvandt’ vinden helt og aldeles. Og det samme gjorde selvfølgelig fremdriften. Så gang i jerngenuaen igen og så på med ‘Hugo’ (vores ‘autopilot’, som kan følge en given fastlagt rute). Benene op og ansigtet rettet mod syd – jo, der blev lige taget solbad.

Ved Sønderborg skal Kong Christian d. X’e Bro passeres, og da gennemsejlingshøjden kun er 5 meter, skal broen åbnes, for at Anderstina kan komme ‘igennem’. Broen åbner på bestemte tidspunkter – jeg vidste bare ikke på forhånd hvornår. Da øjet kunne skimte åbningstidspunktet på en digital tavle på broen var der blot 5 minutter til åbning, så jeg tilpassede farten og uden ‘rundsving’ passede anløbet til, at vi var de første, som gik igennem. Rent blær 🙂 Vi fik os en super god plads i Sønderborg Lystbådehavn med læ for vind og sol i cockpittet. Op til flere gange måtte vi afbryde hinanden i at ‘beklage’ den varme eftermiddag og aften. 22 grader. Sol fra en skyfri himmel. To gange Irish Coffee. Hvilken solnedgang over Dybbøl Bakke.

Viasat blev fundet på MacBook’en og formedens 79 kr. fik jeg FcK’s Champions League kvalifikationskamp mod Shamrock Rovers. Spændende om den ‘smalle’ 1-0 sejr er nok i returkampen næsten uge i Irland. I øvrigt stor anerkendelse til 3’s mobilnet. Indtil nu har jeg kunnet se TV – og senest altså Viasat – på nettet ved anvendelse af min iPhonens mobildatadækning. Ved høj kvalitet kan der opstå lidt ‘buffer-pauser’, men ikke vildt generende. Så vi har da også haft muligheden for løbende at følge med i ‘verdens gang’ – herunder den uhyggelige massakre på Utøya i Norge.

Torsdag (28.07.11) nåede vi så til vores planlagte ‘slutdestination’ på dette års sommersejlerferie – Flensburg. Mig bekendt første gang Anderstina II har anløbet en tysk havn – i hvert fald første gang kahyts og jeg har sejlet til Tyskland.

I Anderstina I var vi en gang sidst i 80’erne også i Flensborg fjord. Dengang med Tina og hendes veninde Henriette. Jeg husker, hvordan vi tog det tyske gæsteflag op og ned hver gang vi passerede den dansk-tyske ‘søgrænse’ – og hvor vi skulle tisse og tømme toilet, når vi var i tysk farvand. Men dengang vovede vi os ikke til en tysk havn – så ‘vendepunktet’ det år var Marina Minde i Sønderjylland.

Men nu skulle det så være. Det tyske gæsteflag blev oppe og der blev ikke tømt toilet i tysk farvand. Den sydligste del af Flensborg Fjord skuffede da heller ikke. Sol og skyer – men frem for alt en 6 – 8 m/sek bidevind, så Anderstina loggede konstant mellem 6 og 7 knob. I den absolut inderste del af Flensborg Fjord ligger Stadshafen Flensburg, og her blev vi budt velkommen af havnemesteren, som anviste os en super fin plads. Ordnung muss sein – ja, det fornægtede sig ikke. Ej heller bro, vand- og el og toiletfaciliteter. Alt i absolut topklasse.

Efter frokost og et forfriskende bad gik vi på sightseeing. Ikke den store forskel mellem gågaderne i Haderslev, Assens eller Flensborg.

De samme tøjforretninger – og en café med danske ejere og delvis dansk betjening.

Sex at the beach og Vodka on the rocks (den havde vist nok et lidt mere fancy navn).

Man føler sig absolut hjemme og godt tilpas i Flensborg.

Så har vi afstukket kursen hjemad – ud af Flensburg og i første omgang til Marina Minde. Det må vist være det, der betegnes som ‘udkantsdanmark’. En ganske udmærket marina og helt naturligt, at alt står anført både på dansk og på tysk. Men at betjeningen i restauranten er tysk (med et streif af italiensk), at en Valpolicella er blevet til en Walpullitschella og i øvrigt smager som rævepis og at kartoflerne ikke kunne ‘byttes’ til pommes frites er sgu næsten for meget ‘udkant’. Vi returnerede rævepissen og købte i stedet i Chianti – fik en liter men betalte kun for 1/2 – betjeningen var ‘du klarer den sgu fint, Ejnar – tilbage til ‘hjemmet’.

I øvrigt (igen) bemærkelsesværdigt, at 3G havde bedre dækning end marinaen eget WI-FI. Via iPhonen som internetforbindelse kunne vi fint se TV Avisen og “Uden for enhver tvivl” med bl.a. Michael Douglas.

Lørdag var så dømt ‘hviledag’. Kahyts havde behov for en dag uden sejllads – og vel og mærke en dag med fint vejr. Vi sov længe – nød det i forvejen bestilte morgenbrød fra havnemesteren – lejede 2 cykler og cyklede til Egernsund og derfra til Gråsten.

Jeg var lidt spændt på ‘mødet med sadlen’, for jeg har faktisk ikke siden på en cykel siden prostataoperationen sidste år i juli. Som bekendt har jeg haft mine bekymringer om de ‘nedre regioner’, men heldigvis var der ingen ømhed at mærke. Det var faktisk mere lårene, der ‘syrrede’, når vi forcerede bakker helt uden for kategori.

I byens centerområde har der gang i musikken og linedanseriet. Festligt og fornøjeligt – men godt nok ‘alternativt’ til Gentofte Bymidte.

Men ikke et ondt ord om Gråsten eller Linedance. Det hele strålede af livsglæde. Og midt i SuperBrugsen fik jeg da også et mindre ‘flashback’, hvor jeg tænkte tilbage på sidste sommer, på prostatakræft, på Herlev Hospital og på min store taknemmelighed over livet. Jeg er sikker på, at linedansere i Gråsten nyder livet. De nyder hinanden. Respekt.

Og så i øvrigt heller ikke mere om ‘udkantsdanmark’.

Har I måske på ‘Djævleøen’ set en Drive In Bager? I Egernsund lå denne spritnye Drive In bager. Indretningen en tro kopi af McDonald. Du kunne gå ind og købe – og får den sags skyld nyde – dit bagerbrød, eller du kunne køre rundt om bygningen – først bestille bagerbrødet og ved et vindue på den anden side afhente og betale.

Sådan.

Tag lige den, Storkøbenhavn.

Måske skulle det alligevel blive sommer. Ja, dagen 31.07.11 i farvandet syd for Ærø og i Marstal om aftenen var i hvertfald SOMMER, når det er bedst i Danmark. Vi havde en skøn sejltur fra Marina Minde i Flensborg Fjord til Marstal på Ærø. Knap 40 sømil – knap 7 timer på alle 3 ‘sejl’ (storsejl, genua og jerngenua). Sejlene fik lidt hjælp, da strækningen var lidt for lang til ‘kahyts’. Men vi nød det – begge to. Og efter en ‘bytur’ (med først fadøl og dernæst is) stod jeg for aftenens grillparty – grillet svinemørbrad – og selvfølgelig 2 ristede pølser. Papvinen blev erstattet med Diane de Belgrave fra Haut-Medoc. Hertil nydes Brødrene Olsen med Smuk som et stjerneskud og Du er den eneste i verden med Malurt. Er jeg forelsket? Ja, HELT vildt. I min kone. Nyd livet. Nyd hinanden.

Så blev det alligevel sommer i 2011.

Stævnen mod Skovshoved

Ved afrejsen fra Marstal blev vi sådan rigtig klar over, at vi nu var på vej hjemad – og at sejlersommerferien 2011 trods alt havde en afslutning. Men i modsætning til alle andre sejlerture havde vi ikke en fast plan for hjemturen – hverken ruten eller tidsplan. Skønt. Det lidt ‘negative’ ved at sejle hjem i modsætning til at sejle ud var med denne fleksibilitet kraftigt nedtonet.

Det ikke planlagte blev da også totalt udlevet. For en foreløbig plan sent søndag aften om at sejle til Bagenkop – og dermed at passere Langeland syd om – blev mandag morgen ændret til at sejle til Lundeborg – for dermed at passere Langeland nord om. Nye tider.

Den gode stemning blev ødelagt lidt nord for Rudkøbing. En mail tikkede ind på iPhonen – “Kære Jan, nu er det min tur” – som svar med historik på en af mine “To be or not to be”-mails sidste år vedrørende min prostatakræft. Jeg måtte afreagere. ‘Flåede’ sejlene ned og råbte, så det kunne høres både på østkysten af Fyn og vestkysten af Langeland: “Jeg lever sgu”. Svaret kom fra himlen: “Selvfølgelig lever du Jan, du er helbredt”. Jeg fældede en tåre og ‘kahyts’ var sød og kærlig.

Lundeborg var dog ikke ‘nye tider’. Det var derimod et kært gensyn med den gamle havn, hvor vi har haft mange skønne oplevelser med ‘Lundeborg-træf’ med Janne og Sten, Lone og Preben og i gennem årene mange flere. Vi manglede dog glassliberen og spillemanden. Sidstnævnte blev klaret med køb på iTunes – jo, vi skulle jo ikke snydes for Lundeborghymnen.

Weber-grillen blev igen bragt på kajen – og jeg grillede Jensens revelsben. Igen succes. Nu må jeg hellere indstille kokkeriet – ‘kahyts’ skulle jo nødig afmønstre.

Det gjorde hun så da absolut heller ikke i næste havn – Femø. Var hun bange for at blive bortført til den fortsat eksisterende kvindelejr, var det den noget løsslupne stemning på kajen af absolut ikke ædru ‘jazzere’, eller var det blot fordi, vi måtte ligge som nr. 3 båd ud fra kajen?

Vi havde en dejlig sejltur fra Lundeborg nord om Langeland og sydøst ind i Smålandsfarvandet. Smålandsfarvandet betyder mange små øer – og meget lavt vand. Så der var hele tiden et vågent øje på dybdemåleren og Garmin søkortplotter. Undervejs passerede vi så også ‘storskibsruten’ – her er rigeligt dybt, men der er heftig trafik af større produkttankskibe, bulkcarriers og coastere i alle størrelser. Da vi samtidig havde en rimelig dårlig sigtbarhed, var det betryggende med vores Reytheon radar, når de store skibe tudede i hornene. Vi vidste præcis, hvor langt de var fra os – eller rettere, hvor tæt de var på os.

I læ af første ø på vejen – Vejrø – tøffede vi på jerngenua og solbadede i cockpittet. Undervejs blev vi ‘angrebet’ af ‘1 million’ fluer. Det lykkedes mig at ‘slå to fluer i et smæk’. Nej – de var ikke langsomme. Jeg var lynhurtigt. Som Kongfu Panda.

Og så var vi der. Femø. Har du hørt om Femø – ja, i hvert fald hvis du er fra vores ‘tidsalder’. Femø startede i 1971 ‘kvindelejr’, og mange af kvinderne synes fortsat ikke at have forladt øen. Jeg hørte en af mændene råbe, da færgen fra ‘fastlandet’ ankom: “Medbring ingen kvinder. Der er rigeligt her og de fleste af dem har ikke været brugt i mange år.”

I øvrigt en fantastisk velkomstkomite ved hver færgeankomst (dog ikke den ved 23-tiden). Musikere og skønne sangstemmer. Sikkert fordi der blev ladet op til den kommende weekends jazzfestival. Der var ikke bare ‘fyldt op’ – man kunne gå fra kaj til kaj over sejl- og motorbåde.

Kahyts serverede Anderstina’s fortryllende ‘pyt i pande’ og til dessert Irish Coffee. Sikken en optakt til aftenens fodboldkamp.

FcK er videre mod Champions League. Med 10 minutters forsinkelse lykkedes det Viaplay og 3 er vise mig returopgøret mod Shamrock Rovers i Irland. Her sad jeg med ‘alverdens teknik’ og så skulle jeg alligevel overraskes af min kære mor, som ringede og glædesstrålende fortalte, at FcK var kommet foran 1 – 0. Åh nej, tænkte jeg, nu ser hun forkert på skærmen. Det er jo sammenlagt, de fører 1 – 0, efter at de havde vundet den første kamp i sidste uge i Parken. Men hvorfor viste de lige målet fra sidste uge?

5 minutter efter scorede N’Doye. Ja, jeg måtte konstatere, at Viaplay og min computer fungerede på den måde, at når signalet var utilstrækkeligt, og der først skulle lægges i ‘buffer’, så kom jeg længere og længere bagud. Til gengæld varede pausen kun 20 sekunder. Fedt. Igen i 2. halvleg kunne min mor ringe og fortælle, at FcK nu var foran 2 – 0. Så glædede jeg mig jo bare til at se målet.

Onsdag sejlede vi fra Femø til Stubbekøbing. Endnu i Danmark en af de byer, som er totalt ved at uddø. Hovedgaden består af Dagli’ Brugsen, Vordingborg Bank, en frisør, en genbrugsbutik, en kiosk og 5 ledige forretningslejemål. Jeg tænker – hvordan ser der ud her om 25 år? Er livet i ‘byen’ forsvundet helt. Står husene som rene ‘spøgelsesbygninger’, eller har nogen kunne ‘omforme’ stedet til nyt liv?

Det gode sommervejr synes nu ifølge DMI slut for denne gang. Men, men, men. Vi er jo ikke hjemme i Skovshoved. Foran os ligge 29 sømil til Klintholm på Møn, vel omkring 26 sømil til Rødvig på Stevns, måske 35 sømil til Dragør og så omkring 20 sømil til Skovshoved. Kahyts er gået i ‘bekymringsmode’ – og jeg tager mig en ekstra godnatøl.

Og så skete det lige igen – og igen på det ‘forkerte’ tidspunkt. Bovpropellen i udu – konstateret ved udsejling og vinden var mere end frisk. I ‘pæn’ søgang skulle jeg så forsøge diverse ‘tricks’ med ‘gør-det-selv-reperation’, men denne gang absolut uden held. Den var død. Så i en stund glemte vi helt, at der faktisk var både blæst og bølger, da vi gik syd om Møn på vej mod Klintholm Havn.

I Klintholm søgte vi helt ind i bunden af lystbådehavnen – nabo til Danland, som jo oprindeligt gav ‘inspiration’ til sejlerlivet. Det var faktisk 8 dages ophold i Danland i Klintholm Havn tilbage i 80’erne, som fik mig til at foreslå storebror, at vi skulle købe båd sammen. I 8 dage holdt vi ferie i et Danland, som var – og fortsat er – integreret med en lystbådehavn. Det tændte en lyst, som faktisk har holdt lige siden.

Tilbage til udfordringen med bovpropellen i udu. Jeg fik som nævnt læ i bunden af lystbådehavnen, og derudover havde vi heldet med os med en ledig pæleplads med stævnen direkte op i modvind. Ja, så behøver man jo ingen bovpropel.

Menuen stod på Skippersteak på ‘Hyttefadet’. “En Skippersteak med pommes frites medium stegt, en Wienerschnitzel til fruen og en karaffel husets rødvin”. Hvor svært kan det være.

“Du har været her før”, lød det fra krofatter. Ja, man bliver jo helt betragtet som indfødt, når kan læse et menukort og afgive en klar og enkel bestilling.

Desserten fik jeg serveret i Anderstina – kahyts kreerede (igen) Irish Coffee. Ikke et øje tørt.

Vi stod op til en havn indhyllet i tæt tåge. Man kunne dårligt se fra den ene bro til den anden. Ingen vind og langt op til solen.

Jeg gik en tur på havnekontoret (efter at have afhentet min kæreste eje (min Najad-cap i Hyttefadet), og her kunne havnemutter berette, at der sandsynligvis ville være god sigt blot et lille stykke fra havnen. Krofatter på Hyttefadet beroligede mig også med, at fiskernes bundgarnspæle let kunne ses på Anderstinas radar – så jeg var meget målrettet, da jeg kom tilbage til Anderstina. Smid trosserne – vi sejler. Vi rundede øst om Møns Klint og betragtede de lavtliggende skyer inde mod land. På søgen var sigtbarheden rimelig – og så havde vi jo radaren som ekstra vagthund.

Sikkert kom vi frem til Rødvig – og et stille og roligt anløb til kajen ved mastekranen. Et lokal fastligger sagde god for pladsen – og hjalp os til rette. Endnu en sikker ‘landing’ uden bovpropel.

Kahyts inviterede på havnegrillen – mørbradgryde til skipper og flæskesteg til kahyts. Sædvanen tro sad kahyts i 1/2 time og så skævt til min mørbradgryde. Hvornår lærer hun at bestille det samme som mig?

“Go’ morgen, det er Linda fra Kontrolcentralen. Vi har en indbrudsalarm fra Bregnevej 23. Skal vi sende en vagt?”. Ja, det kan nok være man lige får gredet søvnen ud af øjnene, når iPhonen ‘bimler og bamler’ kl. 07:00. Selvfølgelig skulle de sende en vagt. Vi befandt os jo i Rødvig – og det er vel også sådan set det, man har en alarm til.

Vi blev hurtig enige om, at det godt nok var grotesk. Her havde vi haft Maria og Philip boende i 4 uger på Bregnevej – så der var ‘liv’ i huset – og så var der indbrud morgenen efter at de havde forladt huset.

Solen skinnede gennem en let tåge, som synes at være lokal omkring kystområdet – ligesom dagen i forvejen. Nu var jeg jo lysvågen – og jeg vidste, at kahyts foretrak ‘et ben’ hjem til Skovshoved. En sejltur på omkring 6 timer. Så motoren blev startet og fortøjningerne trukket ombord. Kahyts kom straks op. “Sejler vi?” Ja, det var jo ikke nemt at skjule. Havneløbet var for smalt et at vende – og så var der jo lige bovpropellen i udu – så det blev til godt 100 meters bak. Ikke det nemmeste i Anderstina – men held og en ‘god fornemmelse’ hjalp os ud.

Kl. 7:10 tøffede vi ud af havnen og kahyts serverede morgenmad i farvandet øst for Stevns Klint. Ingen vind (havvindmøllerne stod stille) og en 100 % blå himmel. Men ‘jerngenuaen’ styrede vi med 7 knob direkte mod Skovhoved. Stemningen var høj. Der blev scoret mange point.

Første sky dækkede i et kort øjeblik solen kl. 12:13, så turen hjem til Skovshoved gav en hudfarve, der kunne dokumentere 8 dages sejlercruise i Middelhavet.

Vi anløb Skovshoved Havn kl. 13:02, og fortøjrede Anderstina på ‘vores’ plads nr. 375, som vi 2 dage i forvejen havde fået sikret mod anvendelse som gæsteplads. Maria og Philip kom forbi med NETUS og husnøgler, så det var en storsmilende kahyts, der efter et par stykker mad lagde sig for at tage en større middagslur. Ikke mere sejllads – vi er hjemme. Så ka’ vejrudsigten rende os – og det gjorde den også. Regn, blæst, regn, blæst den kommende uge.

Traditionen tro ville vi spise aftensmad i sejlklubben og sove i båden til søndag. Lidt sjov tradition. Vi springer som regel næstsidste destination over – og så bliver vi alligevel en ekstra nat i båden. Men det ligesom en mere rigtig måde at slutte på.

Jeg havde så arrangeret en overraskelse til kahyts. Rasmus ville komme på besøg. Mor skulle til fødselsdag og far til polterabend, så var der noget bedre end (igen) at blive forkælet af besse? Og så stegt flæsk og persillesovs i sejlklubben.

Eftermiddagen sluttede med et hyggeligt besøg af Inge, Marius og “farmor” (Marius’ mor). Vi udvekslede ferieoplevelser og vi takkede mange gange for at de havde taget det gode vejr med hjem for fjorten dage siden.

Aftenen gik på held – og regnen begyndte. Ja, så blev det sat et meget betegnende punktum for årets sejlersommerferie.