Motorcykel

2012 Harley Davidson Tur

Klik på billede – og se video

En ‘drengedrøm’ som vel reelt startede omkring 1992, hvor jeg erhvervede motorcykelkort – og fruen gav mig en Suzuki Savage L650 i 50 års fødselsdagsgave.

Motorcykeltur i Guds eget land og på en mega stor Harley Davidson. Så kan det ikke blive større.

Min ‘gamle’ partner, Peter Nordahl (Revisionsfirmaet J. Andersen / Andersen Hübertz Kirkhoff / Beierholm) og jeg skulle markere 25 års partnerskab (selv om jeg ‘desserterede’ 5 måneder før ‘udløb’), og vi besluttede at opfylde en gammel aftale om, at det skulle markeres på en drengemotorcykeltur.

Vi fløj til San Francisco og her blev vi ‘udstyret’ med 2 stk. knaldrøde Harley Davidson Classic Ultra Glide. 400 kg pr. stk og 1,690 cc med ægte varemærkeregistreret Harley-lyd.

2.400 km bragte os gennem nationalparkerne Yosimite, Death Valley, Zion og Grand Canyon og vi sluttede turen i Las Vegas med jubilæumsmiddag på Top of The World.