Ballon

Noa over Sjælland

Ballonflyvning er Jans passion.

Første flyvning var i begyndelsen af 80’erne, hvor Lau Laursen inviterede på ballontur fra Skovlunde. Flyvningen foregik fra Skovlunde til Lynge med Rimmy Tschernja og Jan blev døbt “Markgreven af Hedebakke”.

I 80’erne var Jan ‘crew’ for Lau Laursen som navigatør, driver, co-driver og almindelig ballast. 01.05.89 startede Jan den praktiske uddannelse som ballonpilot, og certifikat blev opnået 27.08.90.

Oplevelserne er utallige – fra flyvning med udsigt til Barentshavet, flyvning i Japan, mange steder i Europa og stort set hver en krog af Danmark. Det er blevet til et enkelt danmarksmesterskab, 2 sølvmedaljer, 2 x deltagelse i EM og 3 x deltagelse i VM.

Efter opnåelse af instruktørstatus blev passionen i maj 02 udvidet til at uddanne Tina som ballonpilot, og Tina fik certifikat 16.04.06.

Senest har Rasmus 06.06.10 modtaget ballonnavnet “Markgreven af Suså” efter første ballonflyvning med morfar.

Se i øvrigt: http://www.circusballoon.dk og/eller http://www.ballonunion.dk