Udskrevet

28.07.12

‘Historien’ var jo egentlig skrevet færdig – og det håber jeg da også, den reelt er. Men selv om jeg for 2 år siden blev sendt hjem med ‘frikendt’ stemplet i papirerne, så har de efterfølgende kontrolbesøg på Herlev Hospitals urologiske afdeling løbende bragt ‘sygdommen’ frem i tankerne.

Først efter 3 måneder, så igen 3 måneder, og herefter hver 6. måned. Sammenlagt 5 besøg med blodprøver, tisseprøver, spørgeskemaer og hyggesnak med en læge. Hyggesnak fordi hver samtale startede med, at lægen kunne informere om, at mit PSA-tal var under 0,1. Det betyder ‘oversat’, at der ikke er ‘synlige’ tegn på tilbageblevne prostatakræftceller, som har forvildet sig et andet sted hen i kroppen, inden prostataen blev fjernet.

Jeg kan ikke sige, at jeg hver gang er blevet overrasket over de gode meldinger. Hertil er jeg gennemgående en for stor optimist. Men det har godt nok været nogle ubehagelige perioder mellem blodprøvetagning og samtalen med lægen. Og hvis ordet “kræft” har snurret rundt i hovedet igennem hele mit voksne liv, så har det både i omfang og ‘dybde’ haft godt tag i mig de seneste to år.

Nu er jeg så endelig ‘udskrevet’ – d.v.s. at jeg ikke længere skal til kontrol på Herlev Hospitals urologiske afdeling. “Du skal dog fortsat gå til egen læge hvert halve år og få tjekket dit PSA-tal”, blev det sidste jeg indtil videre – og forhåbentlig for resten af mit liv – hørte fra en læge fra mit ‘privathospital’.

Knus og kram til alle der har læst min ‘historie’ – nyd livet.